Mulle, min
smukke kat, der med sit temperament og venlige
væsen,
blev årsag til min interesse for
racen. Hun fik sit første kuld killinger d. 18.12.99,
og viste sig at være den perfekte
omsorgsfulde mor. Jeg beholdt hendes datter
Oline, der er Mulles diametrale modsætning:
Mulle er elegant, graciøs, afventende og "taler" kun om nødvendige
ting. Til gengæld har hun et kropssprog der
ikke lader een i tvivl om hvad der forventes af mig. Hun
kan i halve timer sidde med
ryggen til mig, med halen svingende frem og
tilbage, hvis hun for eksempel venter på at jeg skal kaste
"musen". Hvis jeg flytter plads, følger hun med, sætter
sig på samme måde, det må være
svært at være kat, der skal omgås så dumme
mennesker!