![]() |
Trykt i BB-bladet nr 49, april 2002
Når ens katte bliver "rørende"!
![]() |
På g. a. uforudseete begivenheder, afleveres Fiffen ( brun hun burmeser), Smuttie ( Chokolade burmeser ) + 2 uger gammel han-killing ( evt. chokolade?) i mit hjem, hvor de skal passes i ca 14 dage.
Min egen Mulle, er halvsøster til Smuttie, - og altså ½-moster til killingen "Fnug" , mens Smuttie så er ½-moster til Oline og Adonis, som er Mulles børn.
Oline er en meget venlig kat, der synes at det er OK med "feriebørn", - Adonis er usikker på de andre katte, - - de kan jo være farlige, - så han hvæser for en sikkerhedskyld af alle de katte han passerer!
Mulle kan simpelthen ikke fordrage andre katte, - hun blander sig ikke med dem. hun "overser" dem,- og skulle de uforvarende komme i hendes nærhed, får de knur og hvæs, hvorefter hun selv fortrækker .
Sådan har livet været en uges tid, hvor mor & barn har haft "eget værelse", og hvor døren kun har været åben, når jeg selv er hjemme.
Samtidig med indflytning af kattene, er Mulle blevet sterillisertet, - og har desuden fået betændelse i såret!
I dag søndag, - hvor jeg som sædvanlig hygger i sengen med mine katte, beslutter jeg at hente Fnug. for også at have lidt fornøjelse af ham.
Hans mor har startet en "løbetid", så hun går vrælende rundt i huset, og er ligeglad med, at jeg snupper killingen ned under dynen.
Oline er den første der opdager Fnug, - han får et lille "snus" og bliver så forsøgt tildækket ( Oline dækker alt "unødigt" til!)
Nu har Mulle opdaget, at der er noget under dynen,- og jeg er spændt på hvordan hun vil reagere.
Hun kigger, snuser og - - - "taler" til Fnug med det jeg kalder "mor-lyden"! ( den lyd hun kun bruger overfor sine killinger) - - Fnug bliver øjeblikkelig "adopteret", - og jeg tænker: "Ups nu stjæler hun killingen"!!!
Ca ½ time efter kommer Smuttie ,- der ikke tidligere har været med i sengen, -og jeg frygter "kampen om killingen" p.g.a. Mulles "uvilje" mod andre katte. - - - - men, - - - Smuttie slikker Mulle, slikker sin killing, putter sig ned under dynen og begge katte synes åbenbart at det er helt OK med en mor og en plejemor (der prøver at amme selvom maven er fuld af sting!!)
Fnug har nu to omsorgsfulde, kærlige mødre, der nok skal hindre at han kommer i u-føre! Selv ligger han og nyder beundringen fra begge katte, - - og aller mest rørende er det at se, at de to halvsøstre er blevet "veninder" og ligger "arm i arm" med Fnug imellem sig!!
PS: Nu frygter jeg kun Mulles sorg, når Fnug og Smuttie skal hjem!!