Free Web Hosting : Election 2008 : Drug Rehab : Troubled Teens : Teen Drug Treatment

 

 

18.12.99

Når 2 novicer får killinger!

 

Min lille Mulle er gravid,- tyk nok til mindst 5 killinger! - De erfarne kattefolk advarer, - - det er svært at mærke antallet - - men hun er i det mindste "skæv" så der må være et ulige antal!

Jeg kan vente hendes fødsel fra d. 16. december, - - hvis hun altså går i 63 dage, - - og ellers er blevet gravid første dag!

Jeg bliver mere og mere nervøs, - fortryder at hun overhovet har haft besøg af Mir, - hun er jo så lille, - så ung,- og har desuden haft en stor operation!!

I 3 dage er Mulle "anderledes", så jeg tror hele tiden at " vi skal føde", - fødekassen er dog ikke særlig interessant, - - måske har jeg lavet den helt forkert?? - - Jeg laver i hast kassen om til de mål der er opgivet i Politikens Kattebog : 30 x 50 cm!

Måske er det de rigtige mål, der endelig sætter gang i det hele !

Lørdag morgen er Mulle stadig "anderledes", men nu føler jeg, at jeg er så erfaren, at der skal mere til at bringe mig ud af fatning, så jeg kører til byen for at handle.

Puha, jeg kan ikke koncentrere mig, - så efter 1 time er jeg atter hjemme, - og måske for at straffe mig, ligger min lille Mulle i fødkassen!

Hun har det ikke godt.

Heldigvis har vi alt parrat: Papir + blyant, Kattebogen slået op på "fødsler", køkkenrulle, vægten justeret og udsigt til vækkeuret!

Efter 2 timers veer kommer en hale tilsyne, forsvinder igen, -kommer , forsvinder og så kommer både hale og et ben!

Panikken griber mig, - alt hvad jeg havde tænkt af frygtelige ting der kunne hænde, - skete lige foran mine øjne!!

Jeg ringer øjeblikkelig til Heidi, der roligt fortæller mig, at det er helt naturligt, - jeg skal bare holde en lille smule fast i benet, og så ellers lade veerne ordne resten!

Tilbage til Mulle, som ser bebrejdende på mig, - tænk at forlade hende mens hun har det sådan!

Det lykkes, - - et lille vådt kræ, - helt indpakket, kommer tilsyne!- -- Utroligt, Mulle ved lige hvordan man gør, - pakker ungen ud, - vasker den, - og jeg er lige ved at tude!

Nå vejes må den jo : 97 g, - - og måske er det en pige?

Hurtigt efter kommer nok en lille pakke, som ikke interesserer Mulle, -hun har jo en dejlig tør unge, som ovenikøbet siger noget!- -- Køkkenrulle tænker jeg - - gnid ungen så jeg i det mindste kan se om den lever! - - Det gør den, - og det vræleri kan Mulle alligevel ikke overhøre, så der rengøres også her.

Op på vægen: 93 g og måske er det en pige?

Nu har vi lidt tid, hvor jeg kan fundere over, om de måske kan nå at blive brune, - selvom de ser meget lyse ud!

Men OK, der er vel 3 stk. endnu, - - i alt fald får Mulle atter veer, - og en stor killing, - som bliver pudset og ordnet.

Vægten siger 105 g, - - og jeg gætter på en dreng?

Nu lægger Mulle sig ned i en halvcirkel, og lader killinger die, mens hun spinder!

Ifølge bogen, er fødslen nu overstået, og det vil være en god ide, hvis jeg serverer en opkvikker, bestående af: æggeblomme, piskefløde og druesukker!

Det bliver fluks serveret, - - men Mulle skal ikke nyde noget, - hun "knurrer" da jeg sætter skålen foran hende for 2. gang!

OK, det er hende der bestemmer!

Jeg sidder og undrer mig over, at hun ikke gør sig ren?

To timer efter sidste killings ankomst, får hun veer igen, - og vupti føder hun den allerkæreste lille nuser, på 90,5 g!

En lille livskraftig krabat, der synes at de patter der "smasker" er de bedste, - og man kan jo bare flytte den der får den til at smaske!

Mulle fik ikke "et ulige antal" som jeg gættede på, -- heller ikke den brune pige, jeg havde bestilt, - men helt sikkert årets mest vidunderlige killinger!

Tænk at opleve 4 mirakler på 6 timer!